Katrin Hansen

Kroppen i balance

kropsterapeut
uddannet ved Body-SDS

..

Anbefalinger



"Din hjælp har været helt uvurderlig

Jeg kan varmt anbefale Katrin.
Jeg var hårdt ramt af stress og havde brug for hjælp til at få tilliden til kroppen tilbage, ro på nervesystemet og til at opbygge en indsigt i ”hvad der gik galt”.
Med kyndig hjælp fra Katrin har jeg gennem behandlingsforløbet fået genetableret forbindelsen mellem krop og sind og føler, at jeg står stærkere end nogensinde.”

Kasper Wittrup




"Vidste egentlig ikke hvad jeg gik ind til, da jeg blev anbefalet at prøve Katrin.
Jeg havde spændinger i nakken og ondt i hele kroppen pga. mit arbejde og troede lige, det var det, der skulle fixes.
Det skulle det også og blev det.

Men sammen med en helt ny indsigt i mig selv: Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvad har jeg med i bagagen ☺️

Det blev stille pillet lidt fra hinanden og på smukkeste vis sat sammen igen.

Så absolut mine største anbefalinger til Katrin og det hyggelige sted i Knebelbro."

Kirsten Elgaard Bay



"Jeg er en kvinde på 56 år, og det begynder at kunne mærkes på min krop, at den har været brugt gennem livet.
Derfor er jeg utrolig glad for at have fundet en massør, der kan hjælpe mig med at skabe balance i kroppen, når skavankerne melder sig.
Hos Katrin får jeg professionel behandling og altid med fokus på mit specifikke behov. Katrin bruger forskellige massageteknikker og inddrager åndedrættet.
Jeg mærker, det er erfarne hænder, der arbejder, og hele kroppen bliver gennemgået.
Der er en behagelig og rolig atmosfære hos Katrin, hvor jeg føler mig set og hørt.
Nogle gange får jeg tips og tricks til små overkommelige øvelser, jeg kan lave derhjemme og dermed optimere behandlingen."

Helene



"Jeg har haft glæde af katrins behandling siden juni 2021. Det har hver gang været en god oplevelse. Katrin arbejder på en stille og rolig måde, bruger sin intuition, men også den brede faglige viden hun har.
Jeg har været gennem en proces, hvor jeg skulle være sikker på, at jeg havde ryddet op i gamle traumer, før jeg sagde ja tak til en ny hofte.
Katrin har været en uvurderlig hjælp i den proces."

vh
Pia Larsen
sygeplejerske, sundhedsplejerske og psykoterapeut.





Kære Klient

Den 1. maj 2023 kunne jeg byde velkommen
til klinikken i nye omgivelser.
Jeg har fået mulighed for at have
klinikken hjemme på Holmbjergvej 71, 2. sal,
i KnebelBro.

Klinikken har fået mere albuerum, der er
blevet højere til loftet, og der er godt
med lys, så et rigtig godt udgangspunkt for
at arbejde med krop og sjæl.

Mine åbningstider vil i denne kommende tid være
mere flydende, da jeg også arbejder som vikar
på et bosted for senhjerneskadede.
Jeg vil gøre mit bedste til, at tiderne i
bookingsystemet er opdaterede hele tiden.
Du parkerer på den offentlige parkeringsplads,
lige over for, hvor jeg bor. Det er gratis.

Indgangen er til venstre, ved den sorte postkasse.

Har du brug for et toilet, er det lige til
højre, når du kommer ind i entréen.
Hvis jeg ikke lige er der, når du kommer,
går du op til 2. sal, og der står en stol,
hvor du kan sidde og vente,
til jeg kommer og henter dig.

Er der noget, du er i tvivl om, så ring/skriv.

Glæder mig, til vi ses.

Kærlig hilsen
Katrin


Derfor Body-SDS

Derfor Body-SDS

Body SDS er et fuldt udviklet system, der er specialiseret i at afhjælpe det moderne menneskes skavanker igennem kropsbehandling og træning.
Det er 100 procent udviklet i Danmark uden påvirkning fra andre systemer og kendt i hele landet for sin høje kvalitet og mærkbare effekt.

Erfaringen viser at Body-SDS kan:

  • fjerne eller reducere smerter og spændinger

  • korrigere skævheder i bevægeappararet

  • forbedre funktionerne i kroppens organsystemer

  • give mere energi og overskud

  • opbygge en sundere, stærkere og smidigere krop

  • skabe rum til det hele menneske

Vi arbejder med hele kroppen ud fra sammenhængen mellem led, muskler, organer og psykiske påvirkninger.
Der arbejdes ud fra devisen at finde årsagen til problematikken for på denne måde give klienten de bedst mulige redskaber til at komme videre på.

Historien bag Body SDS

Er baseret på skandinavisk kultur og udviklet gennem tre generationer.
Founder, Bengt Valentino Andersen, har videreudviklet systemet og grundlagt det som Body SDS i 1994.
Body – Kroppen (fysisk/psykisk)
Self – selvet (det personlige, hinsides kroppen)
Development – Udvikling og uddannelse.
System – Redskaber
Filosofien bag navnet er, at klienten gennem behandling eller træning får redskaber til, at forstå og udvikle sig selv fysisk, psykisk og mentalt.

Bestil tid




Min klinik er på Holmbjergvej 71, 2. sal, i KnebelBro. (8420 Knebel)
Du kan bestille tid på nettet/telefon/sms - se nedenfor.

minkropsterapeut@outlook.dk eller på tlf./sms: 41 69 02 67 .






Behandling

Selve behandlingen tager udgangspunkt i klientens ønsker og behov, muligheder og ressourcer.

Jeg arbejder ud fra det hele menneske, fysisk, psykisk og mentalt.

Under behandlingen ligger du i dit undertøj og du får et tæppe hen over dig

Behandlingen gives på hele kroppen.

Jeg behandler i KnebelBro.


Vedr. pris, evt. tilskud og afbestilling



Priser



1 behandling á 60 min. 975 kr.

1 behandling á 80 min. 1350 kr.





Pensionister/Studerende

1 behandling á 60 min. 850 kr.

1 behandling á 80 min. 1200



Du kan betale med MobilePay via MyShop på på nr. 11751
eller:
Du kan også betale kontant - eller overføre pengene til Sparekassen Kronjylland:
Registreringsnummer: 9360 Konto: 0011618790.



Er der mulighed for at få tilskud til behandling?

Check med dit forsikringsselskab.



Ved Afbestilling:

Bliver du nødt til at melde afbud, skal det ske senest 24 timer før.
Ring eller skriv en sms, på 41690267.
Afbud senere end 24 timer faktureres med 400 kr.
Ved akut sygdom: Ring eller skriv sms senest kl.7:30.
Jeg ved godt, du ikke gør det med vilje, men ved udeblivelse er jeg desværre nødt til at opkræve fuld betaling.
Det er så ærgerligt at stå med en ledig tid, som en anden kunne have haft glæde af.



Helende hænder



Nedenfor er der billeder fra min nye praksis i Knebelbro

Knebelbro, Mols Knebelbro, Mols Knebelbro, Mols Knebelbro, Mols

Om

Baggrunden for min klinik

  • minkropsterapeuts historie_

    Jeg hedder Katrin Sofia Hansen er født i '68. Som ung flyttede jeg fra København til Aarhus, hvor jeg mødte Søren, som jeg senere blev gift med. Vi har tre sønner, der alle er flyttet hjemmefra. I 1999 blev jeg uddannet sygeplejerske, og jeg har arbejdet som hjemmesygeplejerske, på medicinsk afdeling, kirurgisk afdeling og de seneste 6 år på ortopædkirurgisk børneafdeling.

  • En øjenåbner

    I mit arbejde som sygeplejerske har der været perioder, hvor jeg har haft svært ved at følge med, både psykisk og fysisk, og jeg har savnet redskaber til at kunnne håndtere dette.
    Boby SDS har været en stor øjenåbner for mig.

  • Tre grunde

    Der var 3 væsentlige faktorer, der gjorde, at jeg for nu godt 3 år siden valgte at begynde på en uddannelse som kropsterapeut ved Body SDS.

    Den første: Min mand havde gennem flere måneder været plaget af 2 prolapser i nakken, og en uge inden han skulle have været opereret, valgte han at få en Body SDS behandling.
    Jeg måtte køre ham til Karlslunde (Sjælland), og allerede efter første behandling kunne han dreje hovedet fra side til side, hvilket han ikke havde kunnet længe.

    Anden årsag var bogen ”Mit indre rum,” skrevet af Ole Kåre Følli. Den handler om Body SDS, inden det blev Body SDS.

    Den tredje årsag var en infomationsdag på uddannelsen til kropsterapeut ved Body SDS, hvor jeg kunne mærke, at det er det, jeg skal.

  • Det rigtige valg

    3 år efter kan jeg kun sige, at det var det rigtige valg for mig.



  • I oktober 2016
    åbnede jeg min klinik
    i Aarhus. Den er nu flyttet til KnebelBro

Katrin Hansen

Grundtræning

Grundtræning:
Er udviklet på baggrund af Body-SDS' behandlingsform ud fra
- Fokus på led og korrigering af kropsholdning
- Brug af Grundåndedrættet til at balancere krop og psyke
- Regulering af muskelubalancer, energisystem og organsystem.
Der lægges vægt på at rette op på leddene, styrke dem og smidiggøre dem.
Grundtræningen skaber øget gennemstrømning i kroppens væv.
Transporten af ilt og næring til cellerne forbedres, og evnen til at borttransportere affaldsstoffer via lymfesystemet øges.
Grundtræningen er dybdegående træning, der hjælper kroppen til at frigøre fysiske og psykiske ressourcer, som ligger blokeret i kroppen.
Udøvere af andre sports- og træningsformer opnår langt større udbytte og potentiale af deres træning, når de supplerer med Grundtræning.


Grundtræning i praksis
Hele kroppen bliver aktiveret.
Først de 7 faser, hvor der arbejdes med fødderne, knæene, hofterne, overkrop, skulder, nakke og arme.
Man står på stedet og laver øvelserne, det skaber bedre jordforbindelse.
Dernæst kommer de legende øvelser, der løfter energien opad, med høje knæløft, armsving, mavebøjninger, rygstrækkere og til sidst øvelser for hænder/fingre.

Til sidst en US-øvelse
En US-øvelse kan benyttes til at regulere skævheder i kropsholdningen - skævheder der opstår som følge af muskelubalancer.
Der rettes op på muskelubalancer
Øvelserne optræner evnen til at give slip på psykiske ophobninger.

Tag tøj på der behageligt at have på, og som du kan bevæge dig i.
Medbring en yogamåtte og en vandflaske, og evt. et håndklæde.




Kontakt minKropsterapeut.dk

Vi svarer hurtigst muligt på henvendelser.

KnebelBro

Jeg tager imod dig på adressen:
Holmbjergvej 71, 2. sal,
i KnebelBro..
Postnummer: 8420 Knebel
Du kan bestille tid på nettet her på hjemmesiden.

















































En fremragende psykolog i København, Indre By